søndag den 3. november 2013

Vævestrik og retriller

Der skal helst noget garn på pindene, så indkøb i Kvickly af tykt bomuldsgarn 8/8 og i gang på pinde 4½. Garnet er fra Coats.
Mønsteret er en blanding af en enkelt hvid retrille afløst af en lilla retrille 'på hver anden maske' og de øvrige masker strikkes med masker løs af (vævestrik). Ja, de strikkes således ikke, men garnet ligger på bagsiden (af en ustrikket maske fra retrillen) og gør strikket tykt.


Der er muligheder for et håndklæde eller et dukketæppe. Foreløbig strikker jeg op ad. Det ses på nøglerne, at det hvide garn slipper hurtigst op. Jeg har to nøgler af hver farve. De koster normalt 18 kr. stykket, men jeg var heldig, at der blev rabat (næsten et gratis nøgle).



Fra retsiden skal der strikkes ret løs af, men jeg tager ret drejet løs af (stikker højre pind ind i masken på venstre pind fra højre). Garnet skal ligge bag masken.

 
Fra vrangsiden tages masken som til en vrangmaske, men strikkes ikke og garnet føres foran masken.

Dette mønster har jeg fundet i bogen 'Strikkelyst', jeg fornylig har købt i Kvickly. Det er i følge bogen kendt af flere generationer og således ikke noget bogen kan have patent på. I bogen optræder det dels i grydelapper og dels i et babytæppe. Bogen er i øvrigt inspirerende og kommer rundt om meget, men får vist ikke alt med. Det er en norsk bog, der er oversat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar