søndag den 24. februar 2013

Viggos vest til Tristan

Lene Holme Samsøes bud på bedstefar-vest. Det er Viggos vest, som lige har været i Familiejournalen (og som er fra hendes nye 'pinde 3' bog). I dag blev det dog til Tristans vest, han blev nemlig døbt i går :-) Jeg har lavet størrelsen 6-12 mdr.

 
Fuglen hedder Pop - og er antagelig en 'popsanger'.

Den er strikket i Sandnes garn: Miniduett, som er en blanding af bomuld og merinould. Dejligt garn. Kan maskinvaskes på uldprogram.
Fik købt nye Knit Pro strikkepindespidser til kabel i str. 3, da mine andre var knækket. Jeg fik, at vide at der var garanti på pindene, så jeg bare kan få nogle nye gratis. Så tippet er hermed givet videre.

Nedenstående skriver jeg lidt om den strikketeknik/teknik jeg har brugt til at lave vesten med.
Vesten strikkes fra nedre forkant op over skuldre og lukkes af på ryggen forneden.

Hele vesten vejer 63 g inkl. 3 knapper, som 'ikke' vejer noget. Det første nøgle brugte jeg af til forstykke op til stolpelukning og videre op til højre skulderrunding er lavet. Her kan enden klippes af. Senere brugte jeg det til halskanten.
Nøgle to satte jeg til ved stolpens anden side og strikkede den anden forside færdig og hele ryggen.

Jeg kan godt lide at måle antal riller ud over at måle arbejdet. Jeg laver lige mange riller på for og bag. Stolpelukningen får også samme antal riller og i den anledning talte opslagningen i stolpens start for en rille. Det antal brugte jeg til at beregne knaphullernes fordeling.

Knaphul: Jeg valgte et andet knaphul og strikkede 2 r sm slå om startende 3 masker inde fra kanten. På bagsidepinden strikkede jeg slå om-lænken alm. ret. Brugte knapper 14 mm, der skulle lidt udvidning til.

Til opslagning af nye masker har jeg brugt e-opslagning* så garnenden vender bagud på den opslagne maske. Jeg måtte slå masker op til stolpe og til nakke bag. Disse e-masker i nakken fungerede godt til at samle masker op i. Det var nemt og blev pænt.

Ved højre skulder bag lavede jeg udtagningerne i slutningen af pinden og strikningen med nøgle 1 endte i halssiden. Den blev senere sat sammen med den anden side vha. e-masker, og retrillen i siden blev rigtig.

Halskanten skulle lige startes det rigtige sted, så stolperillerne blev strikket i fortsat retning. For dem som har opskriften, giver det mening at fortælle, at jeg startede med at samle masker op (fra retsiden) efter de 10 masker på højre forstykke. Der er lukket af fra retten, jeg supplerede med lidt elasticitet ved at strikke skiftevis 5 luk af og 5 JSSBO** sluttende med 5 luk af.

Jeg lavede også elastisk aflukning nederst på ryggen (JSSBO**). Jeg lavede den fra retsiden. Inden da havde jeg konstateret, at retrillerne nederst på ryggen kun kunne startes fra den ene side af strikketøjet, vist vrangen.

Ærmegabshøjden var angivet, så jeg syede sammen nede fra og noterede mig antal sammensyede riller. Dette gentog jeg i den anden side.

Jeg havde genopfrisket teknikken i madrassting/mattress stitch, og det hed sig som forventet, at man i den ene side skulle tage i lænken nede og i den anden side i lænken oppe og sy sammen (tråden vil bugte sig gennem arbejdet). Jeg fandt de beskrevne dele i en yderknude og fik det syet fint, men en anelse besværligt sammen. Sømmen folder skarpt sammen. I den anden side var det naturligt at tage en almindelig smileymaske i den ene side og en umbrellamaske i den anden side. Det var nemt og blev pænt. Her runder den sammenlagte vest i folden, men det er ok. Jeg tænker, at det er den sidste metode, der er den almindelige.

*e-opslagning foregår med en tråd (typisk garnenden, der hvor man er nået til i sit strikketøj). Der dannes et halvstik kaldet et e pga løkken. Denne sættes på pinden. Meget let at lave. Bliver løs, men fungerer fint til opsamling af masker, hvor resultatet bliver pænt.

**JSSBO = Jeny (Staimans) Surprisingly Stretchy Bind Off, en metode jeg tidligere har omtalt. Den er let at lave. I vesteopskriften er der kun retmasker i kanterne. Der strikkes et omslag ind, som giver elasticitet. Se f.eks. 'Gåseøje'. Eller søg på YouTube, Cat Bordhi viser hvordan, der strikkes.

onsdag den 13. februar 2013

Sød drage til fastelavn 2013


Antondragemus følger godt med i køkkenet hos morfar, der laver lækker mad.
Vi havde en meget hyggelig fastelavnssøndag med fastelavn i kirken og med spisning med vores 'unge' om aftenen.
Mønsteret (66003) er fra Stof og Stil ved Roskilde, men tilpasset 'dragemusen'. Stoffet er også købt dér; jeg fik god betjening :-) Grøn ruet isoli til krop og nervøst velour til kam og vinger.

Sømandstrøje, str. 1½ år

Antonstrik #5 - Sømandstrøje, str. 1½ år


Sidste ende hæftet i dag :-)

 
På den ene side - og

 
den anden (side).


 
Fuldt vingefang
 

 
'Gå til venstre'
 

 
Set fra vrangen.

Skulle det have interesse med strikketeknik mm, se evt. mine andre indlæg:

http://liliansstrikkeblog.blogspot.dk/2013/01/antonstrik-4-smandstrje-str-17-mdr.html

http://liliansstrikkeblog.blogspot.dk/2013/01/antonstrik-5-smandstrje-2.html

http://liliansstrikkeblog.blogspot.dk/2013/01/antonstrik-5-smandstrje-3-sidste-del.html