mandag den 18. november 2013

Kalenderjulesok - stribet


Oversizesok til små hyggelige pakker
Garnet er akrylgarn Capri fra Kvickly, strikket dobbelt på p. 6.
Der bruges ca. 100 g i alt, men mere rødt end hvidt, så 3 ngl.

 
Den er lidt fast strikket, men da pind 6, er den største i mit Knit Pro sæt,
blev det sådan, da jeg gerne vil strikke med blødt kabel.
 
Jeg har lavet strikkeprøve i glat og fundet 15 m x 22 pinde.
Det ændrer sig gerne, når jeg strikker rundt, og her fik jeg 13 m.
Den oplysning stammer fra et første start, som blev trævlet op, da ribben var for stram.
Sokken er 13,5 cm bred.
 
Ribben består af 44 masker.
På sidste ribomgang tog jeg 4 masker ind til 40 masker for fortsat at få den ønskede bredde.
(Jeg strikkede to masker dr sm, hvor vrangmasken ligger til venstre og efter at have vendt retmasken, der kommer til at ligge øverst og være synlig).
 
Så nogle striber...
(NB tæl 8 hvide omgange under pinden og du får 9, da der også sidder en hvid på pinden.. fandt jeg ud af)
 
Hælklap over det halve antal masker (20 masker).
Lænkekant, ja, fra 2. pind.
Første maske (alm.) løs af på alle pinde.
 
Læste i et ugebladsstrikketillæg at hælklappen skulle være kvadratisk, NEJ, det skal den ikke.
Deres opskrifter gav, da også anledning til et beregnet nøgletal på 0,6 (højde/bredde).
Det fungerer fint visuelt.
 
Båndhæl over 6 midtermasker (ud af de 20). Båndhæl giver en smule mere hælhøjde end en kilehæl.
Det gik nemt med at samle masker op uden at få huller, da garnet er så tykt.
I overgangene mellem vrist og hæl tog jeg en hvid lænke op i den sidste maske på hælen og som ligger nr. 2 nede. Tog lænken der vender mod vristen. Siderne er spejlvendt udført.
 
Så nogle striber...
 
Rund tå med indtagninger ligeligt fordelt.
Pønser på at lave tåen mere rød, men striberne er lidt brede og foden skal jo ikke blive for lang.
 
Stroppen vil jeg hækle af 18 luftmasker og kædemasker hvis forsøget i aftes holder.
 
 
 
 
Design af glat del:
13 m = 10 cm (glat rundstrik magic loop)
Ønsket 2 x 14 cm og 2 x 1 cm til højden = 30 cm
 medfører 39 masker
Mod2Mod2 (deleligt med 2x2), så 40 masker.
I praksis blev sokken 13,5 cm bred altså lidt smallere.
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar