lørdag den 13. oktober 2012

Strikketeknik/mønster: Sømandsbobler 5R-UP

 
Ovenstående link er tilføjet juni 2013, hvor metoden også omtales.
 
Jeg har tidligere haft lyst til at lære at strikke sømandsbobler og fandt fremgangsmåde på nettet.
For nylig spurgte en strikkeblogger om hjælp, og jeg blev inspireret til at sende links og strikke mønsteret selv.
 
Sømandsbobler 5R-UP
 Det er let nok :-)
 
Nedenunder på billedet ses et boblemønster, hvor boblerne er 2 masker brede mellem 'adskillelserne'.
Det går over 12 pinde, og der skal slås op så antallet kan deles med 3 + 1 (+evt. kantmasker).
 
Under pinden ses 5 pinde glat, som starter og slutter med vrangpind.
Så kommer 'boblepinden', hvor det glatte stykke omdannes til bobler.
Så strikkes et nyt glat stykke over 5 pinde atter startende med vrangpind.
Den næste boblepind laves 1 maske forskudt.
 
'Boblepinden' laves således:
Start 1 r (efter evt. kantmaske), næste maske laves om til en 'løbemaske' ved at stikke i maske 4 under pinden (tæl huller) og strik den nye maske gennem dette hul. Stram til.
Strik 2 r stramt (boblens bredde) og gentag 'løbemasken', som adskiller boblerne.
Masken løber, men da den strikkes 5 pinde nede, strammes alle tværlænkerne sammen og giver det ønskede udseende, da masken bliver hentet op/UP. Masken får lov til at løbe ned af sig selv.
 
Der tælles 4 masker/huller under pinden svarende til 5 pinde nede, da den femte maske sidder på pinden.
På engelsk bruges udtrykket 5R-UP (5. row/række up/op).
 
For at boblerne ikke skal blive flade strammes især 'løbemasken', men også pindens øvrige masker (de to mellemmasker i boblerne). Faktisk holdes maskerne til hele pinden hen.
Efter strikning af 'løbemasken' bliver de to mellemmasker lidt lange. De kan naturligvis ikke strammes, da de hører til pinden neden under, men de nye masker strammes for ikke at give garn til 'løbemasken'.
 
 
 
Jeg har slået 31 + 2 kantmasker op.
 
 
Hvordan tælles lige de fem pinde glat. Her ses 'boblepinden' under pinden (læg mærke til 'løbemasken'), og på pinden sidder første vrangpind.
 
I siderne bliver boblerne flade, om det er mine kantmasker, der spiller ind, eller de bare bliver sådan, ved jeg ikke. Rundstrik kan forhindre det.
 
Viden om sømandsbobler har jeg bl.a. set hos
 
 
og en gratis opskrift
 
 
Tak. 

onsdag den 3. oktober 2012

Charlotte Kaae strikketeknik lomme tå

Følger Charlotte Kaae's sprudlende blog. Charlotte deler gerne viden, så jeg prøvede en ny opslagningsmetode fra Mellemøsten hun lagde på bloggen i går. Den kan bruges til strikning af lomme, tå i sok og sikkert andre ting.

http://knittingbykaae.blogspot.dk/2012/10/et-opslag-fra-mellemsten-opslag-uden.html

Jeg har lige afprøvet teknikken og supplerer med egne billeder for detaljer.

Garnet er snoet om rundpindespidser, som vist på Charlottes Kaae's blog http://knittingbykaae.blogspot.dk/2012/10/et-opslag-fra-mellemsten-opslag-uden.html

Det bemærkes, at der startes med at garnenden ligger bag ved pindene, og at garnet føres op over disse.
Jeg tænkte, hvordan bliver den første maske strikket, men det gav sig selv, se hvordan på ovenstående billede. Der stikkes i hullet mellem garn, pindespids og kabel og garn hentes op, så resultatet bliver som på nedenstående billede.


 Her er pinden strikket færdig (ret) hen.


Her har jeg trukket i kabelet, så de ustrikkede masker nu sidder på pindespidsen. Endesnoren kan bare slippes.
Første gang jeg prøvede, vendte jeg strikkeretning og fik en lille ekstra omslyngning, men her har jeg bare vendt 'rundt' som i magic loop, og så blev det tip top mht garnenden.


Så kan det andet hold (ustrikkede) masker strikkes.


 Her er to 'pinde' strikket = en omgang. Bemærk garnender i begge sider.


Lommen lukker sig automatisk ved rundstrikningen.


Min 'bundpind' blev lidt løs i forhold til min videre strikning, så jeg kan en anden gang bare sætte to forskellige Knit Pro spidser på, hvor den ene er tyndere end den, jeg skal strikke med.