onsdag den 19. november 2014

Dobbeltstrik - hyggeklud til Elias


Dobbeltstrik, er en strikkemetode, hvor både forside og bagside strikkes samtidig og vender den glatte side ud. Ved ensfarvet dobbeltstrik er det kun kanten, der binder lagene sammen, hvorimod lagene ved tofarvedobbeltstrik fæstnes ved farveskiftene.

Opslagning med to nøgler garn i forskellig farve. Start slipknot og lang ende og slå 60 m alm. op (dvs. krydsopslagning/long tail cast on). Der tages ikke hensyn til farvernes/trådenes placering, som er tilfældig. 1. pind er vrangsiden. Jeg vælger blå som forsidefarve og lime til bagsiden. 1. maske, som består af to tråde tages ret løs af. Nu lægges garnet (to slags) over fingrene således. Over pegefingeren lægges den ene farve (den aktuelle bundfarve, p.t. lime) og over pege- og langfinger lægges den modsatte farve (her blå). For trådspænding snoes begge garn om lillefingeren. Maske nr. 2 bestående af to delmasker skal nu strikkes. Den gule maskedel strikkes ret med lime. Hvis den er placeret efter den blå maskedel strikkes den alligevel først og hentes over den blå, når masken tages af venstre pind. Bagefter strikkes den blå del vrang med blå således. Garnet tages med pinden under begge garntråde og føres igennem den blå maskedel. Derefter hentes den blå igennem maskedelen ved at gå under den limefarvede, der blev brugt til retmasken og så strikke vrangmasken færdig ved at bruge den blå alene. På denne måde kommer det lime garn med foran og ind mellem lagene. Sidste maske strikkes vrang. Der dannes en lænkekant, når der som her, strikkes 1. maske ret løs af og sidste maske vrang på alle pinde.

Jeg strikkede 10 pinde dobbeltstrik uden farveskift på pinden, 120 delmasker pr. pind eller 2 sider à 60 masker. Så kunne jeg både få en idé om garnforbruget og ud fra strikkefastheden, hvor mange pinde, der ville være garn til.
Der kunne blive til 100 pinde med de 60 masker jeg havde i bredden (gange to sider).

Mønsterark på maskepapir.
Vivian Høxbroe har et lille nemt program på sin hjemmeside viv.dk til fremstilling af maskepapir ud fra en given strikkefasthed. Jeg 'bestilte' et som var 60 masker bredt i liggende stilling (landskab) og satte sammen så der blev 100 pinde i højden. Så var der tom plads til at fylde mønster på.

Jeg har valgt lidt tern fundet i en bog (et mønster hvem som helst kunne finde på) og en blomst fra et badehåndklæde jeg har. Håndklædet røg i kopimaskinen og jeg forstørrede motivet, så det passede mit mønsterark. Jeg klippede kronbladene ud for at bruge resten som en skabelon. Maskepapir konstruerede et program fra viv.dk ud fra min strikkefasthed. Jeg lagde skabelonen på maskepapiret og tegnede felter op, så det passede til faconen, så godt som muligt. Ser det harmonisk ud, ja, næsten ok fra starten.




 
Farveskift på pinden. Tekst kommer evt. senere.
Aflukning med begge farver garn.
 
 
Garn: Bomuldsgarn 8/8 fra Kvickly, 2 ngl. blå, 2 ngl. lime
Pinde:
Strikkefasthed: 18 m x 26 p
Tæppestørrelse: 60 m (x 2 sider) x 110 p
Vægt: 193 g
Størrelse uvasket: 35 cm bred x 49 cm lang
Størrelse vasket: 33,5 cm bred x 41,5 cm lang
 
Strikket juni 2014. Copyright GrubeDesign - må gerne benyttes til privat brug.