søndag den 28. april 2013

Trøje str. 20 mdr. - Antonstrik #7

Efter Trixietrøjen gik jeg i lag med endnu en raglantrøje, denne gang i en mere rummelig facon.
Jeg havde Viking Raggen garn liggende ( 3 ngl. à 150 g!), som er til pind 5 og 19 m pr. 10 cm.

Jeg konstaterede, at der var gentagelser i farveforløbet og fik startet ærmerne samme sted, så de blev ens op til under armen. Forstykke og ryg har jeg strikket hver for sig, trodst at det er nemmere med rundstrik og udelukkende retmasker. Det gjorde jeg, for ikke at få for lave striber. De blev lavere end på ærmerne, men matcher godt.

Nu mangler jeg bare toppen, men strikket er p.t. på standby, da foråret har meldt sig (en tyk trøje i baghånden er dog ok), men garnet har lidt 'krads' i sig, så hvilket barn ønsker sig den.

 
Ribben er strikket på pind 4½, mens det øvrige strikkes på pind 5. Jeg skifter kun højre spids, som jeg strikker med og lader den venstre være 4½, så glider det let i den side.

 
Maskeantallet ligner Trixietrøjens. Den er slim, men da garnet her er tykkere, og strikkefastheden dermed er en anden, bliver trøjen mere rummelig.
Jeg har lavet knudekantmasker i siden af forstykke og ryg, hvordan syr jeg dem sammen?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar