torsdag den 2. august 2012

Hættetrøje med lynlås - str. 1 år

Antonstrik #3b fra GrubeDesign
Først kommer tre billeder af den færdige trøje og så lidt fra undervejs.


Anton blev 1 år i går, og vi var en dejlig tur i Zoologisk Have i fantastisk sommervejr.
Han fik '1 års-trøjen/Zoologisk Have-trøjen'.





Se evt. tidligere indlæg Hættetrøje med lynlås - str. 9 mdr. (Antonstrik #3a)


Det ser lidt indviklet ud.
Bruger to Knit Pro rundpinde mm. samtidig i forbindelse med vendestrik i halsbuerne foran.
Ryg og forstykker er denne gang strikket ud i ét.
Halsåbningen er lille og dybere for til end sidst.
Jeg har en delbar lynlås i standardmål 30 cm, som skal passe ind.
Løsningen blev, at den går to striber op i hætten.

De to striber er lavet med vendestrik for at fylde halsrundingen noget ud foran.

Første hætteforsøg - ud af tre.
Dernæst en hvid stribe strikket fra kind til kind og udtagninger tre steder - på skuldre og MB (midt bag). Der er også strikkeopslået fem masker til kantombukning i hver side.
Garnet er Drops Cotton Light, jeg strikker på Knit Pro Rundpind 4.0.
For neden er der dobbeltkant som sidst.
To striber mere under arm og en stribe mere i ærmegab, derfor hvid stribe på skulder denne gang.
To masker under arm sat på sikkerhedsnål. To nye masker slået op - en på hver side af ærmegab.
Kanten, hvor lynlåsen skal sys i, står 'rå' denne gang, dvs. alm. glatstrikning uden særlige kantmasker.

Jeg fik lavet hætten tre gange. Første gang med indtagninger de nævnte udtagningssteder, men udseendet blev ikke godt trods en anvendelig pasform.

Næste hætte blev lavet som spidshætte, hvilken jeg ikke havde lyst til, men jeg strikkede lige op og strikkede sammen hen over issen fra pande til spids.

Den blev lidt lang (i sammenstrikningslinien).
Om igen.
Så trævlede jeg længere ned og tog lidt af udtagningerne væk og lavede runding for oven, men kun MB (midt bag). Så blev den fin :-)

Ærmerne blev strikket før hætten blev færdig.

Ærmerne er strikket rundt. med langt kabel stikkende ud i hver side. Lidt bøvlet med al den kabeltrækning, men der bliver ingen søm.
Samlede 3 masker op i hver stribe med 4 pinde, det var let. Jeg brugte strikkepindespids 3.0 - et nummer mindre end jeg strikker på og startede midt under ærmet.
Dernæst 1. omgang med drejede masker med pindespids 4.0.
De to masker fra sikkerhedsnålen blev lidt løse og måtte strammes til ved monteringen, kan måske forebygges næste gang.

Først strikkede jeg et ærme med samme udtagningsfrekvens (hver 6. pind) som på forgængeren, med det gav et for bredt ærme.
Om igen.
Så prøvede Anton trøjen, og så måtte det blive på hver 4. pind.
(Antal pinde er kendt, når ærmelængden er kendt. Forskellen mellem ærmegabsdybde og håndledsbredde giver det (halve) antal masker, der skal tages ind).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar