Viser opslag med etiketten Maskesting. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Maskesting. Vis alle opslag

mandag den 30. december 2013

Damesok

Efter det var lykkedes at lave en herresok til bankogave til 2. juledag, fik jeg taget et Regiagarn, Random Stripe frem. Jeg havde i foråret forsøgt at strikke strømper af dette garn med farveforløb designet af Kaffe Fassett, men uden resultat. Jeg har vist en anden strikkefasthed end den gængse og vil gerne skrædderstrikke samtidig, så det passer. Jeg har strikket med Knit Pro 3.0 og langt kabel. På skaftet har jeg i glatstrikning 30 m og 38 omgange pr. 10 cm.

Det er så lykkedes mig at strikke et par, der passer (mig) godt. Dog synes længden at være 2 cm for kort, da hælen glider lidt ned under foden. Har tidligere haft tilbudt min datter at strikke dem til hende, så jeg må høre hende, om hun også vil have et par, da jeg tror, disse er blevet for vidde. 


Jeg har slået 64 masker op, og det giver en skaft- og fodbredde på 10,5 cm med min strikkefasthed.
Skafthøjde 16 cm, her af 5 cm 1-rib (1 r, 1 vr).
Jeg strikker to på en gang, og sikkerhedsnålen angiver 'etteren'. Hælklapperne kan jeg også strikke samtidig, men runding og optagning af masker i hælklappen laver jeg solo, inden jeg atter strikker dem samtidig.

 
Hælklapper er jeg ved at finde ud af om de skal være 60% i cm i forhold til bredden eller kvadratiske, som jeg også er stødt på i litteratur. Jeg har valgt at lave dem 5,5 cm høje.
Hælen lavede jeg som kilehæl med 4 masker 'i midten'. I forhold til båndhæl vendes der først, når der er strikket en maske efter sammenstrikning af to masker. Der blev 18 masker til rest, hvor en båndhæl måske kun har 12 masker til rest.



Så fik jeg lært at sy maskesting. Det skyldes Irene Birks hjemmeside paapinden.dk, hvor hun har en video, der viser alle detaljer. Mine strikkebøger viser princippet, men ikke den praktiske udførelse.

 

Tåen er en 4-delt stjernetå med 'båndbredde' 2 r. Det blev klassisk 3 x indtagning på hver 3. omgang og 2 x indtagning på hver 2. omgang og til slut 1 indtagningsomgang. Hver omgang minus 8 masker. Rest 2 x 8 masker. Den er lavet over 14 omgange, så det er til at regne ud, hvor meget det ender op med i cm, når strikkefastheden er kendt. Så kan det måles hvor lang strømpen fra yderhælen skal være inden tåen påbegyndes. Alligevel gled hælen 2 cm ind under min fod, da strømpen var færdig. Måske er det (store)tåen, der fylder og tager noget af længden, som der så skal tages højde for (næste gang). Da der sidder kabel i strømpen, er den nem at prøve på, og hælens bredde havde således taget sin del.


Her ses den sammensyede tå, de to dele er forskudt ½ maske, det gør ingenting.

Da jeg i foråret strikkede af garnet, prøvede jeg at finde farveforløbet vel for at få ens strømper, men uden held trods oprulning og notering. Det sjove er så, at jeg starter på disse strømper og de så tilfældigvis bliver ens. Kaffe Fasset mikser farverne godt, så sjovt er det.

http://liliansstrikkeblog.blogspot.dk/2013/03/blog-post.html

http://liliansstrikkeblog.blogspot.dk/2013/04/mere-kaffe-tak.html

mandag den 9. december 2013

Kalenderjulesokker

Det var bare med at få strikket en sok mere, nu til Elias, som lige er blevet ½ år.
Så er garnet fremme, og så bliver den nogenlunde ens med storebror Antons.
 
 
 Meen, hvordan ser man så lige, hvis der er hvis? Jo, mormor broderer initialer på og efter at have talt masker og pinde, som skulle fyldes med bogstavet, kunne det konstrueres*.
 
Neden under ses Antons sok og kalenderpakker. Vi var sammen en hyggelig tur på Ro's torv i Roskilde og se på legetøj mm og i indkøbsvognshøjde kunne mormor køre hen til de spændende sager, som ofte kunne prøves.
 
 

Det var en god måde i år, hvor Anton er godt to år,
og så købte jeg noget, der kunne deles op, og som jeg synes, han kan bruge.
Og så fik han også noget med hjem, og mormor resten,
efter vi havde hygget på en bænk med lidt til ganen oven på alle indtrykkene.
 
*Maske/pinde forholdet (22/33= 0,7) tegnet ind på ternet papir (1 maske = 1 tern og 1 pind = 0,7 tern) hjalp ved A'et, som lige måtte tegnes og endda korrigeres undervejs. A'et er broderet opad fra hvert ben, da det giver det pæneste resultat at lave maskesting nede fra op op.

torsdag den 19. april 2012

Gåseøje af Annette Danielsen

Alicias sommerbluse


Min søster havde noget garn liggende, jeg måtte overtage.
Da jeg ikke selv bruger garn med orange toner, kunne det jo passende blive til en sommerbluse til hende. Jeg fandt så 'gåseøje'-opskriften i min nye booklet fra Annette Danielsen. Signeret med 'god fornøjelse' af AD på en nylig strikkeworkshop afholdt af Sommerfuglen i København.

Strikkeprøver

Garnet er ID fra COOP, ren bomuld.
Jeg lavede to strikkeprøver og vaskede og dampede dem. Det skete der ikke meget ved :-)
Den ene mindede om den ønskede strikkefasthed i glatstrikning. Men bare 1 maske pr. 10 cm ville give omkring 5 cm's forskel i en hel brystvidde. Jeg valgte derfor at slå masker op til størrelsen under efter at have set på de opgivne kropsmål i opskriften.

Vendestrik

Så kunne jeg komme i gang. Snart kom nye udfordringer i vendestriksteknikken, der skal danne skrå skuldre og måtte gå på nettet. Sådan skal det gøres her:
1. Der strikkes den afkortede pind af masker.
2. Denne vendes. Nu skal der til dannelse af første maske - slås drejet om. Det lykkedes på nettet, at finde hjælp, så jeg med garnet kommende fra venstre  og holdt over venstre pegefinger - nu med højre pind kunne stikke ind bag fra og dreje pinden, så en drejet lænke indfandt sig på højre pind. Yi ha.
3. Så skulle der strikkes ud til kanten.
4. Når næste pind når hen til den opslåede, drejede maske, strikkes denne sammen med den næste for at lukke det hul, som ellers ville komme. Smart teknik. Lækker design :-)

Sammenstrikning af to skulder/sidestykker

Efter at have strikket to skrå skuldre i længder ned svarende til halsudskæringens dybde (med formgivning af ærmegab undervejs), skulle jeg nu slå nye masker op mellem de to strikkede stykker. Jeg strikkede fra retsiden først det ene stykke så slå op med en tråd og så det andet stykke. Forsøgene løb sådan her
a) slå halvstik omkring pinden med garnenden vendende bagud
b) strikkeopslagning maske for maske fra bagsiden, sat på pind på en drejet måde, jeg ikke skal forklare her, men som svarer til metoden i Vivian Høxbro's bog om dominostrik.
c) efter opringning til Sommerfuglen og netsøgning fandt jeg kun simpel opslagning med en snor rundt om tommelfingeren, hvilket gav samme resultat - et halvstik, men nu med garnenden vendende ud mod (retsiden og) strikkeren.

Neij, det bliver da for løst og grimt al sammen. Jeg sætter et nøgle garn mere til og laver en alm. 'long-tail'-opslagning, den med to lange ender. Og så gik jeg videre med det nye nøgle (for færre skift - læs hæftede ender, og hvad det betyder for udseendet).

AD bruger selv 'e-opslagning', svarede hun mig i en mail. Den vending bruges blandt maskin-strikkere fandt jeg ud af og svarer i mit hovede til løkkeopslagning. Jeg anbefaler 'kabel- eller kædeopslagning, som omtales senere i forbindelse med nakken.

Jeg overvejede, at lade den vanlige vrangside vende udad pga ribstrikningen, men det blev den sædvanlige, da garnet var klippet af på det ene stykke. Om jeg kunne have klaret det, med det nye nøgle har jeg ikke tænkt igennem. Nu er det pænt ihvertfald.


Så skulle der strikkes rib og formes videre. Jeg måtte strikke lidt ekstra, hvad opskriften også angav som mulighed. På billedet ses, dels at jeg har sat et nyt nøgle garn til og dels en nuanceforskel, som skyldes, at det nye garnnøgle er fra et andet parti. Så det er hermed vist, at garn fra samme parti er et 'must'. Her bliver det under barmen og forhåbentlig ikke særlig i øjefaldende. Senere drømte jeg om at klippe op, fjerne stykket med den forkerte nuance i ribben og sy sammen igen med maskesting før gåseøjemønsteret, men det skal være i rib, så det blev ved tanken. Det skal nok være muligt.

Mht at sætte nyt garn til søgte jeg på nettet og så lidt Youtube videoer. Det skal jeg gå let over her, men jeg valgte blot at binde en sløjfe i siden for senere hæftning i kanten. Selve sammensyningen kan jeg se skal foregå med madrassting fra retten, så enderne skal ikke gå til sammensyning, hvilket jeg også gerne vil undgå for at få det pæneste udseende.

Gåseøjemønsteret kan så ses i sin begyndelse på de viste billeder. Det er ikke tv-strik, men med næsen nede i opskriften, f.eks. er der 36 nye masker fordelt på pindens 6 rapporter og tilsvarende antal masker, der bliver strikket sammen. Der er selvfølgelig en noget lettere vrangsidepind.
Der er ny strikketeknik (for mig) i opskriften (det er jo også det som gør strikning sjovt), men heldigvis havde AD vist mig 'how to do', uden jeg vidste, jeg ville få brug for det. Hun har noget hun kalder:

1 ny ret. 1 ny vr.

Man tager lænken op mellem to masker og sætter den drejet på venstre pind. Dette kan kun gøres på én måde, har jeg konstateret. Dernæst strikkes masken ret eller vrang.
I anden sammenhæng hvor jeg bare skal tage en maske ud, tager jeg selv lænken drejet op samtidig med at jeg strikker den. Det er nemt, men så drejer den altså bare modsat af AD.

Der bruges også 2 r dr sm, her tages en maske ret af, den næste maske strikkes ret og den første trækkes over.
Mønsteret bruger selvfølgelig ind- og udtagninger der hælder den 'rigtige' vej.
Så skal der bare strikkes noget mere.

Gåseøjestrikket er en fryd for øjet, men langsomt at strikke, da jeg hele tiden måtte se i opskriften og udføre mønsteret i små bidder.

Så er jeg ved vejs ende med mønsteret og dermed forstykket og skal lukke løst af i rib fra vrangsiden. Da aflukningen nødig skal blive for stram, har jeg lige været på nettet og fandt
Cat Bordhi-PERSONAL FOOTPRINTS-Jeny's Surprisingly Stretchy Bind-Off  vist på Youtube
http://www.youtube.com/watch?v=abBhe-JYmgI
Det er Jeny Staiman's metode, og hun får ros med på vejen af Cat Bordhi.
Cat Bordhi viser samtidig, hvordan kanten bliver pæn, når der lukkes af i rundstrik. Det kan være jeg skal vente med aflukningen til ryggen er strikket ned. Rygmaskerne skal i øvrigt tages op i skulderkanten og strikkes nedad.
Jeg tester nok lige aflukningsmetoden, inden jeg evt. laver det på blusen.

Nedre del af forstykke med det krævende mønster, ryggen er 'rib', så
nu kan den hurtig blive færdig :-)


Så kom der dagslys igen, og jeg tog masker op i opslagningskanterne på skuldrene.
Jeg tog i lænkerne (under én tråd) på retsiden med en hæklenål.


'Sømmen' på vrangen blev flad :-)


Jeg troede lige kortvarigt, at 'spidsen' skulle hænge ud på skulderen, og jeg dermed havde strikket forkert (trods jeg havde fulgt angivne rettelser), men da strikket blev bukket i skulder'sømmen', som jo er skrå, blev det til en lodret halskant alligevel :-)


Her i nakken slog jeg op på en anden og flottere måde end foran. Jeg brugte strikkeopslagning 'mellem masker', som er vist i 'Overspringshandlinger' af Bente Geil.
Hun kalder den kabel- eller kædeopslagning.
Jeg har tidligere stødt på metoden, men uden præsentation.
Nu er kanten bare fast og flot. Klik evt. på billedet.
Nu er der resten af ærmeindtagningerne til gode og en masse rib til 'bunden er nået'.
Det er bare hyggeligt.
Øh, det vil sige, der var alligevel en del pinde i ryggen,
og da den skulle afleveres lidt (selvvalgt) hurtigt, blev det lidt presset.


Der er knudekantmasker i siderne, og jeg syr sammen med maskesting.
Til venstre er der to lænker mellem knuderne, som det er naturligt at stikke ned under.
Der stikkes ned, hvor tråden sidst kom op på det stykke.

I højre side er der også et naturligt stikkested, vist også under et par lænker.
De to yderkantmasker skal forsvinde, så jeg stikker op igen mellem 1. og 2. maske på højre stykke.

Der er næsten, men ikke helt samme antal knuder på for- og bagstykke. Derfor har jeg sat stykkerne sammen med en del sikkerhedsnåle, og få steder må jeg lave overspringshandlinger på venstre side eller i den anden søm må jeg holde til på venstre side for pæneste resultat.
Det foregår ved at tage hhv 3 tråde eller 1 tråd i stedet for 2.


Sådan blev sømmen.


Jeg valgte at lukke hele runden af til sidst efter sammensyning, det ku' gå, selvom jeg måtte sy sammen i siderne med pinde i forneden. De nedre sidesømsender hæftede jeg så efter aflukningen.


Jeg er glad for at have lært SSBO, som var en flot, elastisk og velegnet afslutning på blusen.
(SSBO = Surprisingly Stretchy Bind-Off, se link højere oppe).
Jeg brugte 'to trin' for hver aflukket maske for passende fasthed i aflukning af uelastisk garn.

Her er det færdige resultat en solrig 1. maj hos min søster, som fik blusen.
Vi nød solen på altanen med dejlig isanretning og kaffe, mens de sidste ender blev hæftet.