Viser opslag med etiketten Bedstefarvest. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bedstefarvest. Vis alle opslag

lørdag den 21. september 2013

Babyveste - to monterede

Monterede 'bedstefar' babypige veste


Montering

Består af hæftning af tre ender i halsen
Isyning af knapstolpebund bag knaphulsstolpe
Isyning af tre knapper
Isyning af siderne med maskesting, så rillerne syner ubrudt og endehæftning i alt x 5. Siderne sys sammen på forskellig måde, da de ikke er ens. Ryggen er nemlig strikket i modsat retning af forstykket.

Garnet er Miniduett (½ uld ½ bomuld) fra Sandnes
Knapperne er fra Stof2000 til 4 kr. stykket (fin pris).
Design: Bedstefarvest Viggo af Lene Holme Samsøe (knapside ændret til pige)

onsdag den 24. juli 2013

Vest - ja, vist - str. 6-12 mdr.

Så genstrikker jeg bedstefarvesten, som jeg også strikkede i februar. Det er en Lene Holme Samsøe-udgave, hvor opskriften (Viggos vest) har været i Familiejournalen, og som er i hendes 'pinde 3 bog'.

Jeg havde dengang købt 2+1 nøgle, så kunne der nok blive til en vest mere. Jeg brugte 63 g sidst.

 
Her har jeg slået de 5 nye stolpemasker op med strikkeopslagning*, som giver en udmærket nedre kant. Sidst brugte jeg e-opslagning, men den er ikke fast.



* Jeg strikkeopslår ved at strikke i slutmasken og sætte den nye maske drejet på venstre pind, (hvor de hidtige masker skal blive siddende). Gentag.
Jeg 'drejer' ved, at stikke i den nye maske med venstre pind, så den ligger ved siden af den højre og med højre og venstre strikkespids pegende den samme vej.