lørdag den 13. oktober 2012

Strikketeknik/mønster: Sømandsbobler 5R-UP

 
Ovenstående link er tilføjet juni 2013, hvor metoden også omtales.
 
Jeg har tidligere haft lyst til at lære at strikke sømandsbobler og fandt fremgangsmåde på nettet.
For nylig spurgte en strikkeblogger om hjælp, og jeg blev inspireret til at sende links og strikke mønsteret selv.
 
Sømandsbobler 5R-UP
 Det er let nok :-)
 
Nedenunder på billedet ses et boblemønster, hvor boblerne er 2 masker brede mellem 'adskillelserne'.
Det går over 12 pinde, og der skal slås op så antallet kan deles med 3 + 1 (+evt. kantmasker).
 
Under pinden ses 5 pinde glat, som starter og slutter med vrangpind.
Så kommer 'boblepinden', hvor det glatte stykke omdannes til bobler.
Så strikkes et nyt glat stykke over 5 pinde atter startende med vrangpind.
Den næste boblepind laves 1 maske forskudt.
 
'Boblepinden' laves således:
Start 1 r (efter evt. kantmaske), næste maske laves om til en 'løbemaske' ved at stikke i maske 4 under pinden (tæl huller) og strik den nye maske gennem dette hul. Stram til.
Strik 2 r stramt (boblens bredde) og gentag 'løbemasken', som adskiller boblerne.
Masken løber, men da den strikkes 5 pinde nede, strammes alle tværlænkerne sammen og giver det ønskede udseende, da masken bliver hentet op/UP. Masken får lov til at løbe ned af sig selv.
 
Der tælles 4 masker/huller under pinden svarende til 5 pinde nede, da den femte maske sidder på pinden.
På engelsk bruges udtrykket 5R-UP (5. row/række up/op).
 
For at boblerne ikke skal blive flade strammes især 'løbemasken', men også pindens øvrige masker (de to mellemmasker i boblerne). Faktisk holdes maskerne til hele pinden hen.
Efter strikning af 'løbemasken' bliver de to mellemmasker lidt lange. De kan naturligvis ikke strammes, da de hører til pinden neden under, men de nye masker strammes for ikke at give garn til 'løbemasken'.
 
 
 
Jeg har slået 31 + 2 kantmasker op.
 
 
Hvordan tælles lige de fem pinde glat. Her ses 'boblepinden' under pinden (læg mærke til 'løbemasken'), og på pinden sidder første vrangpind.
 
I siderne bliver boblerne flade, om det er mine kantmasker, der spiller ind, eller de bare bliver sådan, ved jeg ikke. Rundstrik kan forhindre det.
 
Viden om sømandsbobler har jeg bl.a. set hos
 
 
og en gratis opskrift
 
 
Tak. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar