Viser opslag med etiketten Raglan. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Raglan. Vis alle opslag

søndag den 28. april 2013

Trøje str. 20 mdr. - Antonstrik #7

Efter Trixietrøjen gik jeg i lag med endnu en raglantrøje, denne gang i en mere rummelig facon.
Jeg havde Viking Raggen garn liggende ( 3 ngl. à 150 g!), som er til pind 5 og 19 m pr. 10 cm.

Jeg konstaterede, at der var gentagelser i farveforløbet og fik startet ærmerne samme sted, så de blev ens op til under armen. Forstykke og ryg har jeg strikket hver for sig, trodst at det er nemmere med rundstrik og udelukkende retmasker. Det gjorde jeg, for ikke at få for lave striber. De blev lavere end på ærmerne, men matcher godt.

Nu mangler jeg bare toppen, men strikket er p.t. på standby, da foråret har meldt sig (en tyk trøje i baghånden er dog ok), men garnet har lidt 'krads' i sig, så hvilket barn ønsker sig den.

 
Ribben er strikket på pind 4½, mens det øvrige strikkes på pind 5. Jeg skifter kun højre spids, som jeg strikker med og lader den venstre være 4½, så glider det let i den side.

 
Maskeantallet ligner Trixietrøjens. Den er slim, men da garnet her er tykkere, og strikkefastheden dermed er en anden, bliver trøjen mere rummelig.
Jeg har lavet knudekantmasker i siden af forstykke og ryg, hvordan syr jeg dem sammen?

Raglantrøje str. 20 mdr. - Trixie

Antonstrik #6 fra GrubeDesign

 
 Foto fra 10. maj 2013

Sidste ende blev hæftet på vej til Lalandia, så det er også en Lalandiatrøje nr. 2. Sidste år fik Anton også strik i forbindelse med tur til Lalandia. Garnet fra Marks & Kattens hedder Trixie, så det hedder trøjen også. Garnet er blødt og lækkert at strikke med, og jeg har bruger pindespidser 5.0.
Designet er mit eget, dog har jeg hverken opfundet raglansnit eller venderækker.

 


Ærmerne her er strikket med magic loop teknik, dvs. begge ærmer strikkes samtidig på langt kabel. De blev lidt smalle. Jeg valgte at slå modulus 4 (antal deleligt med 4) op til 2-ribben (2-ret, 2 vrang).




Her ses bullen, den er strikket 20 cm høj, og farveskiftegarnet giver mønsteret. Ribben er 3 cm høj.

 
Her ses Antonstrik #6
 
Raglanindtagningerne valgte jeg at lave med 2 r sm til venstre for centermaskerne og 1 oindt til højre for - en slags pilspids opad. Det er kreativt selv at vælge.
(Men når jeg skriver det her, kan jeg godt se at raglanlinierne hælder hver sin vej, så en klassisk opskrift måske har forskellige valg mht. indtagninger).
Ærmegabene blev som noget nyt allerede strikket sammen inden topbullen blev strikket. 6 masker i hver side af bullen og 6 masker fra ærmet blev strikket sammen.
Det krævede lidt omrokering med masker og kabler, da ærmerne er strikket på samme kabel.
Det var en ok måde at gøre det på, da hullerne på hver side af sammenstrikningen kunne 'forsvinde' ved hæftning af ender.

 
Her er trøjen i bilen på vej til Lalandia efter sidste ende er hæftet. Det ses, at der dannes forskellige mønstre afhængig af antal masker på omgangen. Bullen har sine 120 masker, ærmerne fra 28 masker og op til x masker (under arm). Topbullen starter med 120 plus... og får et tredie mønsterudtryk.
Mønstrene kan fungere sammen, synes jeg.


Det var skægt, stressende og sjældent kreativt at strikke topbul med ærmer. Ærmerne var smalle, så der var ikke så mange masker at tage ind af, så det blev kun på hver anden gang i forhold til bullen. Armene skulle jo kunne være der, men vi skulle jo også i land igen (= alm. halsvidde tror jeg), så jeg gik over til samme indtagning som på bullen og lavede også indtagninger midt på ærmet for skulderrunding.
Så var tiden inde til halsrunding for. Jeg var inspireret af Susie Haumanns bog "Knit for your kid", som jeg havde lånt på biblioteket. Hun laver venderækker på hver side af halsen for, så strikket bliver højere bag på. Inden jeg havde set mig om, var ærmegabsdybden høj nok, så halsen blev (desværre) ikke hulet bag på. Jeg fortsatte med 2-rib og lukkede af med en stretchy bind off.

 
Her ses 'under armen'.