Viser opslag med etiketten Bomuldsgarn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bomuldsgarn. Vis alle opslag

søndag den 3. november 2013

Vævestrik og retriller

Der skal helst noget garn på pindene, så indkøb i Kvickly af tykt bomuldsgarn 8/8 og i gang på pinde 4½. Garnet er fra Coats.
Mønsteret er en blanding af en enkelt hvid retrille afløst af en lilla retrille 'på hver anden maske' og de øvrige masker strikkes med masker løs af (vævestrik). Ja, de strikkes således ikke, men garnet ligger på bagsiden (af en ustrikket maske fra retrillen) og gør strikket tykt.


Der er muligheder for et håndklæde eller et dukketæppe. Foreløbig strikker jeg op ad. Det ses på nøglerne, at det hvide garn slipper hurtigst op. Jeg har to nøgler af hver farve. De koster normalt 18 kr. stykket, men jeg var heldig, at der blev rabat (næsten et gratis nøgle).



Fra retsiden skal der strikkes ret løs af, men jeg tager ret drejet løs af (stikker højre pind ind i masken på venstre pind fra højre). Garnet skal ligge bag masken.

 
Fra vrangsiden tages masken som til en vrangmaske, men strikkes ikke og garnet føres foran masken.

Dette mønster har jeg fundet i bogen 'Strikkelyst', jeg fornylig har købt i Kvickly. Det er i følge bogen kendt af flere generationer og således ikke noget bogen kan have patent på. I bogen optræder det dels i grydelapper og dels i et babytæppe. Bogen er i øvrigt inspirerende og kommer rundt om meget, men får vist ikke alt med. Det er en norsk bog, der er oversat.

onsdag den 7. marts 2012

Karklude

Bomuldsgarn fra Rowan, 4-ply tykt (my first Rowan), fandt jeg i en kurv uden for Garnhøkeren i Roskilde til 25 kr. for 50 g mod normalt 45 kr.
Så havde jeg garnet til at strikke en grydelap af inspireret af http://strikkeren.blogspot.com/2012/02/karklud-lilla.html, som også har været så venlig at give mig mønsteret på uelastisk rib.
Ulige antal masker.
1. pind: 1 ret, 1 vrang
2. pind: ret
Jeg har strikket på lige Aeropinde 3. Strikkefasthed skulle der ikke tænkes meget på, men efterfølgende målte jeg den på kluden (og dermed mønsteret) til 30 m x 45 p.


Her er prototype 1 færdig. 55 masker, 1. pind ret, knudekantmasker.
To rækker fastmasker rundt om (jeg glemte vist sidste side).

Her er prototype 2 med strikkeopslagning og 65 masker, 1. pind ret samt dominokantmasker (startmaske løs af, slutmaske vrang).
Næste gang tager jeg et lige antal masker til rib med dominokantmasker.



Bagsiden eller forsiden af mønsteret efter hvad man synes.
Først synes jeg, det var 'retten', men det var oplagt at lave kanten fra den ribbede side,
så måske det er 'retten' nu.


To rækker fastmasker rundt om efter aflukning. En kædemaske i hjørnet.
 Lodret 1 fm i hver dominoløkkemaske, svarende til to pinde.
Vandret en fm for hver maske.

Til disse to klude gik et helt nøgle garn à 50 g. Den 'store' vejer 28 g.