Løst og fast - om strikkefasthed
Hvis strikkefastheden ikke passer, 'forsøg da med et halv nummer større eller mindre pinde' er den klassiske anvisning i en strikkeopskrift på, hvordan man rammer den angivne strikkefasthed.F.eks. 29 m x 40 p = 10 x 10 cm.
Det kan måske lykkes nogenlunde med maskerne, men uden at antal pinde følger med. Det kan man så måle sig delvis ud af. I udlandet findes pinde med kvarte numre.
Faktorer som kan spille ind på strikkefastheden.
Pindens form? Jeg tror, at der strikkes anderledes på lange pinde end på rundpind.
Pindens materiale. Der skulle efter sigende holdes løsere på træpinde. Jeg har selv oplevet at strikke løsere på trærundpind end på metalrundpind i samme strikketøj.
Strikkeren selv. Udsving i strikkefastheden. Så skal der trævles op, sagde designer Annette Danielsen.
Modellen? Bullen jeg lige har strikket på, blev endnu løsere end bærestykket, der blev delt ind af raglanudtagninger.
Rundstrik/glat: Denne kan være svær at lave strikkeprøve til. Typisk vil man lave en strikkeprøve frem og tilbage på enten lange pinde eller på rundpinden. Strikkes frem og tilbage indgår der vrangpinde, som, afhængig af strikkeren, giver en bestemt strikkefasthed. Når man så kommer til rundstrikningen er der ikke længere vrangmasker, der evt. plejer at blive strammet til, og strikkefastheden kan blive en anden.
Min egen erfaring er, at strikkefastheden bliver mindre (færre masker pr. 10 cm) og at strikket dermed er løsere.
Jeg har set på YouTube, hvordan man kan lave en rundstrikprøve i glatstrikning. Det er en slags hestetømmemetode strikket på pind uden endeknop f.eks. en rundpind. Der ligger lange lænker på bagsiden af strikket. Når pinden er strikket, skubbes arbejdet hen i den anden ende af pinden, og der strikkes atter ret.
Jeg har ikke selv afprøvet det, men kan have mine tvivl om reproducerbarheden af strikkefastheden. Men måske virker det?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar